Det Forsvundne Ørige
Syd for fjorden ligger det inddæmmede område, som vi kalder Det Forsvundne Ørige. Det er et spændende område, som rummer flere interessante historier. Det er dels et fint kulturmiljø, som vidner om stormflod, digebyggerier og et forsvundet ørige. De tidligere øer anes i landskabet, men opleves bedst fra digecykelstien langs fjorden. De flade marker har også en forunderlig tiltrækningskraft på mange fugle. Efterår, vinter og forår kan man opleve gæs og svaner i tusindvis, som krydres med viber, hjejler og spover i træktiden.
Lolland, Falster og også Nakskov Fjord oplevede den 13. november 1872 danmarkshistoriens største naturkatastrofe. I daglig tale kaldes det bare stormfloden. Vandstanden nåede på sidst højeste en gennemsnitshøjde på 3,5 meter over daglig vande ved Sydlollands Kyst. Omkring 80 mennesker druknede på Lolland og Falster, flere tusinde husdyr forsvandt i vandmasserne og over 500 skibe forliste.
Katastrofens omfang fik sat gang i et storstilet digebyggeri og i løbet af få år blev der bygget diger næsten fra Nysted til Albuen. I Nakskov Fjord fortsatte digerne fra ø til ø, hvor øerne indgik i diget. Især sydsiden af Nakskov Fjord blev ændret totalt. Øerne Ydø, Langø, Bogø, Bondeholm, Store Vejlø, Lille Vejlø, Stensholm, Stensø, Færgelandet, Mellemlandet og Stubbelandet blev for evigt en del af Lolland. Øerne er nævnt som de lå fra vest.
Området kaldes Det Forsvundne Ørige. Det kan være svært at se de gamle øer i landskabet, da mange af disse var ganske lave med flade kyster, men se kortet, hvor de største landeveje og byer er indtegnet, så kan du selv tage på opdagelse i Det Forsvundne Ørige.
Det spændende kassedige
Et enkelt dige går på tværs i øriget. Man kører over dette på vej til Langø. Det er et såkaldt kassedige, hvoraf der findes 6 stykker, der går ind i land, så baglandet opdeles i 5 kasser. Sker der således digebrud et sted, så er det ikke hele baglandet, der oversvømmes, men kun den ene kasse. Lige præcis dette kassedige er som noget helt særligt anlagt i kanten af den gamle ø, Store Vejlø. Derfor snor og bugter det sig gennem det flade landskab.
Fuglelivet
På de flade marker kan ofte opleves et imponerende fugleliv. Forår og efterår er der jævnligt mange vadefugle, som raster på de flade marker, men især om vinteren kan man opleve gæs og svaner på som fouragerer på markerne i tusindtallige flokke. Derfor kaldes området af ornitologer for Østdanmarks største rasteplads for gæs.
Man skal ofte have øjnene med sig. Viber, hjejler og storspover falder nemt i ét med jorden på markerne. De ses mest forår og efterår, mens de i en periode raster på de flade marker. Gæs og svaner er nemmere at se. Du kan om vinteren se knopsvaner, sangsvaner, grågæs, bramgås, sædgæs, blisgæs. Mellem de mange gæs kan du også være heldig at se enkelte kortnæbbede gæs og canadagæs eller måske en enkelt rødhalset gås mellem bramgæssene.